I 2013 krydsede jeg indlandsisen i det man kalder en unsupported ekspedition. Unsupported betyder at vi har alt med selv og at der ikke er lagt depoter ud til os undervejs. Det betyder at vi starter med at trække to pulke efter os som vejer godt og vel det samme som os selv.

På vej ind på isen

Stop på vejen ind til isen

Det ser bare stort ud

Fantastisk syn når man kommer her første gang

Kæmpe elv render fra isen

Første gang oppe på selve indlandsisen

Der er meget ujævnt i udkanten

Det bliver lidt mere jævnt

Snefygning og sol

Så er det koldt at gå på toilettet

Så er der slået lejr

Snemur for at beskytte teltet mod vinden

Muren beskytter teltet

Efterlandenskaber på DYE 2

Der er mange der har skrevet deres navne

Najannguaq Lennert Sværd

Spejling i skibriller

Helikopter kommet for at flyve os ud af Isortoq

Så går turen til Tasiilaq

Is i fjorden ved Tasiilaq

PIZZA! Efter 35 dage på Indlandsisen.

Vi startede i Kangerlussuaq og gik, via DYE 2 stationen, til Isortoq på østkysten. Det var en tur der var sat til at vare 30 dage. Det skulle dog vise sig at det kom til at tage lidt længere tid en planlagt, 35 dage tog det. Der var flere grunde til at det tog længere tid end beregnet, vi var 4 der fik lungebetændelse en uge inde på isen, når man har lungebetændelse går man ikke så hurtigt og man har heller ikke så mange kræfter til at trække de store læs med, hvilket betyder at vægten fra de syge skal fordeles til de ikke syge og det bliver dermed ekstra hårdt for dem. Vi havde også 5 dage hvor vi lå i teltet hele dagen da det blæste og sneede så meget at vi ikke kunne gå udenfor. På et tidspunkt hvor vi havde ligget i teltet i 3 dage i træk kom vi til at gå i meget blødt sne, hvilket jo også gjorde det meget hårdt at gå. Så alt i alt var det en meget hård tur og var vi ikke nået til Isortoq den dag vi gjorde havde vi været nød til at blive hentet ud med helikopter da vi også var kørt tør for brændstof til at smelte vand med og mad havde vi heller ikke mere af.

De sidste 29 timer inden vi gik, gik vi 70km så da vi nåede Isortoq glædede vi os meget til at komme ind i fælleshuset og sove. Der var dog et mindre problem, fælleshuset var fyldt med nordmænd som var ankommet dagen før og vi kunne derfor ikke være i huset. Vi skyndte os derfor at slå to telte op og dem der var mest trætte lagde sig til at sove. Vi andre gik igang med at rengøre grej, dog skulle vi lige have lidt at spise først. Nordmændene som boede i fælleshuset vidste hvad vi gerne ville have så de gik straks i gang med at varme nogle grøntsager og andre lækre ting til os som vi kunne spise, de var meget flinke og skyndte sig at pakke sammen, da de alligevel skulle med helikopter samme dag og vi kunne derfor komme ind og så pakket ud ret hurtigt.

DYE 2